9 dage i Tunesien: en rejseberetning

Vores TripLegend-teammedlem Maria opdagede Tunesien for TripLegend. Vi er altid på udkig efter nye og unikke eventyr rundt omkring i verden. Læs Marias rejsebeskrivelse for at finde ud af, hvad hun oplevede i Tunesien, og hvad hun har at sige:

Da jeg startede hos Triplegend, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle rejse til Tunesien for TripLegend. Og jeg er så utrolig taknemmelig for denne mulighed. Men hvordan kom turen i stand? IPD inviterede på en familietur for at vise, at Tunesien er mere end en all-inclusive strandferie. Jeg vil gerne fortælle dig, hvad vi lavede, og hvordan jeg oplevede denne tur.

Dag 1

Den 10.06. var jeg af sted. Efter en lang togrejse stod jeg i lufthavnen og ventede på, at boardingen skulle begynde. Jeg var spændt. Det var første gang, jeg skulle sætte fod på det afrikanske kontinent. En efter en mødte jeg mine folk fra gruppen. Det var en internationalt blandet gruppe. De medrejsende kom fra England, Holland, Østrig og selvfølgelig Tyskland. I alt var vi elleve personer.

Efter flyveturen kørte vi med bus til det første hotel - Dar Marsa - i La Marsa, en havneby ikke langt fra den tunesiske hovedstad Tunis. Indtil det første møde med interessenter fra turistorganisationer i Tunesien og middagen havde vi lidt tid til at udforske området, som jeg selvfølgelig brugte til at besøge stranden.

Nu sad jeg her, lyttede til bølgerne og trak vejret dybt. Det hele virkede stadig så uvirkeligt for mig. Før mødet med interessenterne gjorde jeg mig klar, og så gik vi i gang. Vi præsenterede os alle sammen og hørte om de bæredygtige turismeprojekter, der blev arbejdet på. Bagefter fik vi en 3-retters velkomstmiddag. (Det var bare lækkert!) 

Dag 2

I dag havde vi en cykeltur til Kartago. Med en lokal guide cyklede vi til de arkæologiske steder, herunder Antoninus Pius Baths, og lyttede intenst, mens han fortalte os om disse steders historie. Dette var det første UNESCO World Heritage Site, jeg så med mine egne øjne, og det skulle ikke blive det eneste. 

Efter cykelturen kørte vi til Sidi Bou Said. En smuk landsby, hvor man nemt kan glemme, at man er i Tunesien. De hvide og blå huse minder mere om den græske ø Santorini. Det er meget turistpræget, men det forringer ikke stedets skønhed. 

Bagefter tog vi til vores næste overnatningssted i Zaghouan. Dar Zaghouan serverede en lækker frokost for os, og ejeren viste os de forskellige værksteder. (Om vinteren kan man se, hvordan olivenolie bliver lavet i et værksted.) Om aftenen tog vi til Temple des Eaux. Her byggede romerne en akvædukt til at transportere vand til Kartago (100 kilometer væk). Bagefter tog vi et kig på byen, og jeg blev forskrækket, da vi pludselig blev kaldt til aftenbøn (på det tidspunkt var det ukendt for mig). Indtil en ven fra gruppen forklarede mig, hvad det betød. Efter aftensmaden gik vi i seng, for i morgen ville blive en travl dag.

Dag 3

Dag 3 var den dag, jeg kun glædede mig halvt til, for i dag stod der vandretur på programmet. Og mig og vandring er en kombination, der ikke altid går op i en højere enhed. (Lille spoiler: Jeg kom ned fra bjerget i live og snublede ikke over mine egne fødder). Vi tog af sted efter morgenmaden, og vores chauffør læssede os af på toppen af bjerget. (Da vi havde kort tid, kunne vi ikke gå op og ned, så vi besluttede os for bare at vandre ned).

Vores guide ventede allerede på os, og så var vi i gang. Udsigten var smuk, og et par gange følte jeg mig som Heidi, da geder løb ind i os. Nå, men hvad betyder sti. Det var ikke ligefrem en vandresti, som vi kender den i Tyskland. Vi skulle passe på ikke at glide på de løse sten, og et par gange var det lidt for eventyrligt (efter min mening). 

Tilbage ved foden af bjerget sagde vi farvel til vores guide og kørte tilbage til vores hotel for at spise frokost og samle vores ting. Vores næste destination var Ghar el Melh, hvor vi mødtes med grundlæggerne af Tuniesia Ecotourism, som viste os byen og det unikke landbrug i området. Bagefter steg vi på bussen igen og kørte til vores tredje overnatningssted, Le Petit Oliver. Det lå lidt afsides, men indkvarteringen var simpelthen så smuk. Det var i landhusstil, og værelserne var bygget op omkring en pool.

Dag 4 

Det var blandt andet den dag, jeg havde glædet mig allermest til. For i dag skulle vi besøge endnu to steder på UNESCO's verdensarvsliste. Efter morgenmaden tog vi ind i landet til moskeen i Kairouan. Den første moské, jeg nogensinde gik ind i. I det rigtige tøj, selvfølgelig. Hoved, skuldre og knæ dækket. Det allerførste syn gjorde mig målløs. Jeg synes altid, det er fascinerende, hvordan man førhen byggede den slags bygninger uden de muligheder, vi har i dag. Atmosfæren var helt anderledes, havde jeg på fornemmelsen. Det var stille og harmonisk. Det er kun muslimer, der har adgang til bederummene, så det var et spørgsmål om at forundres udefra.

 Efter besøget i moskeen tog vi til Madina (den gamle bydel) i byen. Vores guide tog os med til en tæppeforretning. Og én ting på forhånd: Jeg har aldrig set så mange tæpper på ét sted! Vi blev vist, hvordan tæpperne bliver lavet, og hatten af for damen, der bruger mindst en måned på et tæppe, afhængigt af længden. Så var det tid til frokost igen, og den var lækker!

Hvis der er én ret, jeg kan anbefale dig at prøve, når du rejser til Tunesien, så er det BRICK!!! Prøv det seriøst. Brick svarer til börek. Det er dumplings, som kan fyldes med alle mulige ting. For os var de som regel fyldt med æg og persille. Bagefter tog vi til El Diem Colosseum (også på UNESCO's verdensarvsliste). Dette colosseum er bedre bevaret end det i Rom og skal endda genopbygges. 

Om eftermiddagen besøgte vi busselskabet, der kørte os, og medinaen i Sfax. Vores overnatningssted i dag var Borj Dhiafa. Og igen gik vi i seng efter aftensmaden, for i morgen skulle vi tidligt op.

Dag 5

I dag skulle vi meget tidligt op, fordi vi skulle nå en færge. Vores destination var øen Kerkennah. En gruppe af øer på Tunesiens østkyst, som endnu ikke er så overrendt af turister. På vores overnatningssted - Hotel Cercina - lagde vi vores ting fra os, skiftede hurtigt tøj og steg på bussen igen. Båd nummer 2 ventede på os. I dag fik vi mulighed for at se et immaterielt sted på UNESCO's verdensarvsliste med vores egne øjne. Fiskeri på den traditionelle Charfia-måde.

Et par af os hjalp endda til, og det så virkelig sjovt ud fra båden. Efter at have fanget et par fisk fik vi dem til frokost frisklavet på båden, og det var en drøm som altid! Det var først sent på eftermiddagen, at vi tog tilbage til øen. Bagefter. Efter et kort ophold på hotellet fortsatte vi til et udsigtspunkt, hvor vi så solnedgangen. Under middagen på hotellet fik vi et lille show med musik.  

Dag 6 

Nu skulle vi tidligt op igen, for vi skulle nå færgen til fastlandet til tiden. Da vi nåede fastlandet igen i Sfax, fortsatte vi vores rejse til det sydlige Tunesien. Her blev vi ledsaget af DMO Dahar and Tacapes Tour. Vi besøgte de typiske huse, der er hugget ud i sten, et originalt optagelsessted for Star Wars Episode 4 (Space Bar) og spiste frokost med en lokal familie. Og endnu en gang var det værd at se. Der var flere tallerkener med forskellige retter som coucous, mursten eller lam.

Bagefter viste kvinden os, hvordan de arbejder på værelserne. Med en hakke arbejder de sig gennem hver millimeter af klippen, og efter det første slag var det allerede temmelig støvet. Og så er der solen og varmen, som ikke ligefrem gør tingene nemmere. Kvinden og hendes mand arbejder tre timer om dagen på et nyt rum. Efter det styrkende måltid tog vi til en lille amazigh-landsby. Her lærte vi mere om amazighernes kultur og sprog på en lille café. 

Tidligt om aftenen nåede vi frem til vores overnatningssted for natten, Dar Ennaim. Til middag fik vi en traditionel grillaften med musikalsk underholdning. Ejeren taler også lidt tysk, hvilket overraskede os alle. Det var en fantastisk fornemmelse at sove i et værelse eller en hule, som jeg ynder at kalde det. Fordi klippen holder varmen ude, var det superbehageligt på værelset. (Det var selvfølgelig også en oplevelse at sove i sådan et rum).

Dag 7

Dag 7 startede med en traditionel morgenmad i Dahar-regionen. I dag stod der helvedestegninger og Chenini på programmet. En landsby beliggende i bjergene, hvor vi havde en smuk udsigt over omgivelserne. Huletegningerne var virkelig fascinerende, selvom jeg nogle gange var nødt til at kigge rigtig godt efter for at se dem. Et lille tip fra mig: Hvis du nogensinde spiser hvidt brød, så lav en dip med olivenolie og honning. Tro mig, det smager fantastisk. (Tak til Nabil for tippet).

Efter frokost besøgte vi Village des Sciences de Tataouine. Her lærte vi mere om de dinosaurer, der havde levet i området for millioner af år siden. Desværre var det tid til at sige farvel til Dahar-regionen, for vores næste destination, øen Djerba, ventede på os. Men inden vi tog derhen, stoppede vi ved en café/tæppeforretning. Her havde vi en fantastisk udsigt over området, og nogle af os benyttede den sidste chance for at købe et tæppe.

 

Da vi ankom til Djerba, flyttede vi ind på vores hotel Dar Dhiafa og gjorde os klar til mødet med DMO Djerba. Da en del af gruppen skulle rejse i morgen, havde vi vores afskedsmiddag i dag. 

Det var en mærkelig følelse at vide, at familieturen næsten var slut. Men til gengæld glædede jeg mig til at tage tilbage til Tyskland og fortælle mine venner og familie alt om det. 

Dag 8/9

Den sidste dag begyndte med en kort gåtur gennem Djerbahood. For her kan man finde malerier på hvert hjørne af husfacaderne. Vi besøgte også en kunstners atelier, hvor et lille kunstværk blev skabt for øjnene af os, og ikke engang i løbet af en halv time. I dag var jeg også i vandet (havet) for første gang, men desværre kun med fødderne. Vores sidste overnatningssted var Aldiana Hotel. Det var virkelig sjovt at blive tiltalt af personalet på tysk igen. Efter middagen pakkede jeg min kuffert, for natten var ikke særlig lang. Vores returfly gik kl. 19.30, og min nat sluttede kl. halv fire. 

Efter check-in og sikkerhedstjek ventede vi ved gaten på vores fly. Omkring kl. 11 var vi tilbage i Tyskland, og vores rejse var officielt slut.

Konklusion

Jeg vil ikke gå glip af denne oplevelse i mit liv, for den viste mig igen, at grupperejser bare er perfekte til at udforske et land. Det bliver aldrig kedeligt, for man lærer altid nye ting om sine medrejsende, og man skaber minder sammen. Selv om det til tider var udmattende, ville jeg gøre det igen! Tak, fordi jeg fik lov til at være en del af det.

Vil du også gerne have unikke oplevelser med nye venner? Få oplevelser, du aldrig glemmer? Så tjek TripLegend Eventyr over hele verden og find din destination. For mere rejseinspiration, følg os på Instagram. Udover Tunesien kan du finde andre Rejsedagbøger fra vores ambassadører i TripLegend Magazine.