Bruttonational lykke

I langt de fleste lande i verden lægges der stor vægt på landets og dets indbyggeres økonomiske effektivitet og velstand. Bhutan måler både bruttonationalprodukt og bruttonationallykke. I denne artikel vil vi fortælle dig, hvad der ligger bag dette.

Definition af bruttonationallykke

Den bruttonationale lykke (GNH) eller også Bruttonational lykke er et koncept, der blev udviklet i Bhutan. Det fungerer som et alternativt mål til bruttonationalproduktet (BNP). I stedet for kun at måle økonomisk vækst, ser BNI på borgernes livskvalitet på en holistisk måde og lægger vægt på de humanistiske, sociale og psykologiske aspekter. Sammen med BNP er det meningen, at BNI skal afspejle landets og dets indbyggeres generelle velfærd.

BNG's historie

Troen på, at regeringen er ansvarlig for befolkningens lykke, har en lang tradition i Bhutan. Følgende citat kan findes i en juridisk kodeks fra den tidlige moderne periode: "Hvis regeringen ikke kan skabe lykke for sit folk, så er der ingen grund til, at regeringen eksisterer." Kongerne i det lille kongerige har længe taget dette til sig og sat lykke som deres mål for udvikling. Lykke.

Begrebet Gross National Happiness blev opfundet i 1979 af den fjerde konge, Jigme Singye Wangchuck. Han blev spurgt om bruttonationalproduktet under et interview, og hans spontane svar var, at bruttonationallykke var meget vigtigere for Bhutan end BNP. I de næste 20 år symboliserede udtrykket kun buddhistiske værdier og skjulte ingen regeringsforanstaltninger.

Det var først i 1997, at det blev Femårsplan og i 1998 præsenterede premierminister Jigme Thinley de fire søjler i konceptet.

De fire søjler i BNG

Gross National Happiness er baseret på fire søjler: Bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk velfærd, kulturel bevarelse, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Disse søjler danner grundlaget for en holistisk vurdering af fremskridt:

• Bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk velfærd: Hver generation er ansvarlig for at sikre, at dens måde at leve på ikke har en negativ indvirkning på fremtidige generationer. Princippet om bæredygtighed siger, at kun reelle behov har værdi, og at forbruget bør begrænses for at efterlade nok muligheder og ressourcer til fremtidige generationer. Alle områder i samfundet skal være i balance.

• Bevarelse og fremme af kultur: Bhutans kultur er unik, da det lille land aldrig blev koloniseret. Værdierne er i høj grad defineret af social interaktion, kunst og dens praksis. Venskaber er meget vigtige, og det samme er omsorg og det at dele med andre. Traditionelt håndværk beskyttes af regeringen og gives videre til yngre generationer.

• Beskyttelse af miljøet: Naturen, og især skovbrug, spiller en central rolle i buddhismen. Træer betragtes som skaberen og plejeren af alle former for liv. Kongerigets forfatning foreskriver, at 60% af landet altid skal være skovklædt. At leve i harmoni med naturen er dog ikke kun en stor bekymring for regeringen, men også for befolkningen. Frivillige træplantningskampagner bliver organiseret igen og igen.

• God offentlig finansiering: Denne søjle er grundlæggende for, at de tre andre kan fungere. Bhutan er et kongedømme, men den fjerde konge omdannede det oprindelige enevældige monarki til et konstitutionelt monarki for at fordele regeringsaktiviteterne mellem flere personer.

Undersøgelse af BNG

Dataene om bruttonationallykke indsamles på den ene side gennem undersøgelser, hvortil der er udviklet et særligt spørgeskema, der spørger ind til forskellige aspekter såsom en persons uddannelsesniveau, følelsesmæssighed og spiritualitet samt deres økonomiske kapital. På den anden side er forskellige kommissioner inden for regeringen ansvarlige for at overvåge overholdelsen af foranstaltningerne.

Modtagelse verden over

Ideen om bruttonational lykke har tiltrukket sig opmærksomhed verden over og stimuleret diskussionen om alternative mål for velfærd. Mens traditionelle økonomiske indikatorer giver vigtig information, understreger konceptet om bruttonational lykke vigtigheden af aspekter som sundhed, uddannelse, social harmoni og miljøbeskyttelse for et samfunds sande velbefindende. Siden 2011 har FN målt livstilfredsheden hos mange af verdens befolkninger og udgivet en rapport om bruttonationallykke. Rapport om verdens lykkesom er modelleret efter Bhutans Gross National Happiness.

I en verden, der ofte er drevet af materielle mål og kortsigtede gevinster, tilbyder Gross National Happiness en tilgang, der prioriterer den langsigtede trivsel for mennesker og planeten. Bhutan er et inspirerende eksempel på, hvordan en nation kan justere sine prioriteter for at fremme et tilfredsstillende og mere bæredygtigt liv for sine borgere.

For mere rejseinspiration kan du tage et kig på Magasin eller på Instagram og Pinterest Over!