Wae Rebo Village

Midt i en afsides høj dal på sydkysten af øen Flores ligger en lille landsby ved navn Wae Rebo. Den er kun tilgængelig til fods via uanselige bjergstier, og den byder på en unik kulturel oplevelse. Den har været beboet i omkring 100 år af Manggarai-stammen, et oprindeligt folk fra Nusa Tenggara Timur-provinsen.

Landsbyen blev grundlagt for 18 generationer siden af en ældre mand ved navn Empu Maro. Han så stedet i et syn og førte sin stamme til en lille lysning 1.100 meter over havets overflade, omgivet af tæt tropisk regnskov, høje bjergrygge og malerisk natur. Ifølge ham bevogtes stedet af en velvillig ånd, som den dag i dag skulle beskytte Manggarai mod onde indflydelser. Selvom størstedelen af de omkring 200 indbyggere er katolske kristne, holder de fast i deres tidligere tro og gamle traditioner. De lever hovedsageligt af landbrug og salg af hjemmedyrkede kaffebønner, kanel og vaniljestænger på lokale markeder i Denge og Lebuan Bajo. Turisme, og dermed salg af souvenirs til turister, bliver også stadig vigtigere. Manggarai er berømte for deres traditionelle kampsport kaldet "Caci", som de opfører ved shows i de omkringliggende landsbyer.

De traditionelle hytter, "Mbaru Niang", er et vidnesbyrd om den lokale kultur og den mest populære attraktion. Det er koniske træbygninger i op til syv etager med tag af tørrede palmeblade, og i nogle af dem bor der op til otte familier. Kun den nederste etage bruges som bolig, resten bruges til opbevaring af mad, genstande og offergaver. Denne type bolig var engang typisk for denne region, men i dag findes sådanne huse kun i Wae Rebo. Sammen med en lang række arkitekter fra Jakarta er de resterende huse blevet restaureret og er i dag igen et hjem for landsbyens beboere og overnattende gæster.

Ud over den aktive og autentiske kulturoplevelse er et besøg i Wae Rebo allerede umagen værd takket være det utrolige landskab, der omgiver landsbyen. Der er ingen lysforurening at tale om her, og ingen tegn på civilisation er synlige i miles omkreds, bortset fra Wae Rebo og de uanselige bjergstier, der forbinder den med kystlandsbyen Denge. Under disse forhold og det faktum, at der kun er elektricitet fire timer om dagen (intet problem, mobiltelefonsignal er alligevel ikke-eksisterende her), skinner stjernerne særligt klart på himlen om natten. Sangfugle kvidrer til langt ud på natten, og orkideer vokser på træerne her, ikke kun i urtepotter. Uanset om du medbringer en bog eller lytter til landsbyboernes spændende historier, vil besøget blive i din hukommelse for evigt.

Vejen til Wae Rebo er lang, men kan klares med en sund fysisk form. Fra Lebuan Bajo er der tre timers kørsel til kystlandsbyen Denge, hvorfra den flere timer lange vandretur kan påbegyndes. Gode sko og nok vand er afgørende for opstigningen, som fører gennem tætte skove og forbi floder. Da et besøg i landsbyen kun er muligt med en overnatning, og det kan blive meget koldt, især i den tørre årstid, bør du heller ikke glemme at tage en tyk jakke og et par uldsokker med til natten. Der er ingen hæveautomat efter Lebuan Bajo, så glem ikke kontanter til betaling af chauffører eller souvenirs i landsbyen.

Som et tegn på taknemmelighed kan du medbringe små gaver til børnene i landsbyen. Bøger på indonesisk er meget velegnede til dette, da den nærmeste skole ligger i Denge, og børnene opdrages på deres modersmål (Tombo Manggarai).

Har Wae Rebo vækket din interesse? På vores unikke Indonesien-rejse vi tilbringer en nat i denne landsby og meget mere!